URANTIA BOGEN - KAPITEL 30. PERSONLIGHEDER I STORUNIVERSET
DE PERSONLIGHEDER og andre end personlige væsener som nu tjenestegør i Paradiset og i storuniverset udgør et næsten grænseløst antal levende væsener. Selv antallet af hovedklasser- og typer ville få menneskets forestillingsevne til at vakle, for ikke at nævne de utallige undertyper og variationer. Det er imidlertid ønskeligt, at præsentere nogle ting fra to grundlæggende klassifikationer af levende væsener - en antydning om den klassifikation som anvendes i Paradiset og en forkortelse af personlighedsregistret i Uversa.
Det er ikke muligt at formulere en fyldestgørende og helt sammenhængende klassifikationer af personlighederne i storuniverset fordi alle grupper ikke er åbenbaret. Det ville kræve talrige kapitler for at dække den tillægsåbenbarelse som behøves for systematisk at klassificere alle grupper. En sådan begrebsmæssig ekspansion ville næppe være ønskværdig, da den vil berøve de tænkende dødelige under de følgende tusinde år for den stimulering til kreativ spekulation som disse partielle åbenbarede begreber giver. Det er bedst, at mennesket ikke får en over-åbenbarelse; det kvæler fantasien.
1. PARADISETS KLASSIFIKATION AF LEVENDE VÆSENER
Levende væsener klassificeres i Paradiset i overensstemmelse med medfødt og opnået forhold til Paradisguddommene. Under de store sammenkomster i centraluniverset og i superuniverserne grupperes de tilstedeværende ofte i henhold til oprindelse; dem med treenige oprindelse eller som har opnået Treenigheden; dem med dobbelt oprindelse og dem med enkelt oprindelse. Det er svært at tolke Paradisets klassificering af levende væsener for det dødelige sind, men vi er bemyndigede til at præsentere følgende:
I. VÆSENER MED TREENIGE OPRINDELSE. Væsener skabt af alle tre Paradisguddomme, enten sammen eller i egenskab af Treenigheden, samt de Treeniges Korps, hvilken betegnelse angiver alle grupper af treenigede væsener åbenbarede og uåbenbarede.
A. De Højeste Ånder.
1. De Syv Mesterånder.
2. De Syv Højeste Udøvere.
3. De Syv Klasser af Afspejlende Ånder.
B. Treenighedens Stationære Sønner.
1. Højestehedens Treenigede Hemmeligheder.
2. Dagenes Evige.
3. Dagenes Ældste.
4. Dagenes Fuldkomne.
5. Dagenes Yngste.
6. Dagenes Forenede.
7. Dagenes Trofaste.
8. Visdommens Fuldkomne.
9. Guddommelige Rådgivere.
10. Universelle Censorer.
C. Væsener med Treenighedsoprindelse og Treenigede Væsener.
1. Treenighedens Undervisende Sønner.
2. Inspirerende Treenighedsånder.
3. Indfødte Havonaer.
4. Paradisets Medborgere.
5. Uåbenbarede Væsener med Treenighedsoprindelse.
6. Uåbenbarede Guddoms Treenigede Væsener.
7. Opnåelsens Treenigede Sønner.
8. Udvælgelsens Treenigede Sønner.
9. Perfektionens Treenigede Sønner.
10. Skabte Treenigede Sønner.
II. VÆSENER MED DOBBELT OPRINDELSE. Dem med oprindelse i hvilken som helst to af Paradisguddommene eller på anden måde skabte af hvilken som helst to væsener med direkte eller indirekte nedstamning fra Paradisguddommene.
A. De Nedstigende Klasser.
1. Skabersønnerne.
2. Administratorsønnerne.
3. De Klare Morgenstjerner.
4. Melkisedekske Fædre
5. Melkisedekerne.
6. Vorondadekerne.
7. Lanonandekerne.
8. De Lysende Aftenstjerner.
9. Ærkeenglene.
10. Livsbærerne.
11. De Uåbenbarede Universmedhjælpere.
12. Guds Uåbenbarede Sønner.
B. De Stationære Klasser.
1. Abandonterne.
2. Susatia.
3. Univitatia.
4. Spironga.
5. De Uåbenbarede Væsener med Dobbelt Oprindelse.
C. De Opstigende Klasser.
1. De Retterfusionerede Dødelige.
2. De Sønfusionerede Dødelige.
3. De Åndefusionerede Dødelige.
4. De Overførte Mellemvæsener.
5. De Uåbenbarede Opstigende.
III. VÆSENER MED ENKELT OPRINDELSE. De med oprindelse i en af Paradisguddommene eller på anden måde skabt af et enkelt væsen med direkte eller indirekte nedstamning fra Paradisguddommene.
A. De Højeste Ånder.
1. Tyngdekraftsbudbringerne.
2. Havonakredsløbenes Syv Ånder.
3. Havonakredsløbenes Tolvfoldige Bistående.
4. Afspejlingsmedhjælperne.
5. Universernes Moderånder.
6. De Syvfoldige Bistående Sindsånder.
7. De Uåbenbarede Væsener med Guddomsoprindelse.
B. De Opstigende Klasser.
1. Personaliserede Rettere.
2. Opstigende Materielle Sønner.
3. Evolutionære Serafer.
4. Evolutionære Keruber.
5. Uåbenbarede Opstigende.
C. Den Uendelige Ånds Familie.
1. De Enlige Budbringere.
2. Universernes Kredsløbs Overvågere.
3. Folketællingslederne.
4. Den Uendelige Ånds Personlige Hjælpere.
5. Tilknyttende Inspektører.
6. Forordnede Vagter.
7. De Gradueredes Vejledere.
8. Havona servitalerne.
9. De Universelle Mæglere.
10. Morontialedsagerne.
11. Supernaferne.
12. Sekonaferne.
13. Tertiaferne.
14. Omniaferne.
15. Seraferne.
16. Keruberne og Sanoberne.
17. De Uåbenbarede Væsener med Åndeoprindelse.
18. De Syv Højeste Styrkeledere.
19. De Højeste Styrkecentrer.
20. De Ledende Fysiske Overvågere.
21. Morontiastyrkens Overvågere.
IV. EVENTUEREDE TRANSCENDENTALE VÆSENER. Der findes i Paradiset en vældig skarer transcendentale væsener hvis oprindelse sædvanligvis ikke afsløres for universerne i tid og rum, førend de er etableret i lys og liv. Disse Transcendentaler er hverken skabere eller skabte; de er guddommelighedens, ultimativitetens og evighedens eventuerede børn. Disse ”eventuerede” er hverken endelige eller uendelige - de er absonite; og absonithed er hverken uendelighed eller absoluthed.
Disse uskabte ikke-skabere er altid loyale mod Paradistreenigheden og lydige mod den Ultimative. De eksisterer på personlighedsaktivitetens fire ultimative niveauer, og de tjenestegør på absonithedens syv niveauer i tolv store divisioner bestående af et tusinde større arbejdsgrupper på syv klasser hver. Disse eventuerede væsener inkluderer følgende klasser:
1. Mesteruniversets Arkitekter.
2. Transcendentale Registratorer.
3. Andre Transcendentaler.
4. Første gradens Eventuerede Ledende Kraftorganisatorer.
5. Tilknyttende Transcendentale Ledende Kraftorganisatorer.
Gud, i egenskab af en superperson, eventuerer; Gud, i egenskab af person, skaber; Gud, i egenskab af førperson, fragmenterer; og et sådan Retterfragment af ham selv udvikler åndesjælen ovenpå det materielle og dødelige sind i overensstemmelse med personlighedens frivillige valg som er overdraget til et sådan dødeligt væsen gennem Guds forældrehandling i egenskab af en Fader.
V. GUDDOMMENS FRAGMENTEREDE ENHEDER. Denne klasse af levende eksistenser med oprindelse i den Universelle Fader er bedst karakteriseret ved Tankeretterne, selv om disse enheder på ingen måde er de eneste fragmenteringer af den Første Kilde og Centers førpersonlige virkelighed. De andre end Retterfragmenters funktioner er mangesidige og lidt kendt. Fusion med en Retter eller med et andet sådan fragment gør den skabte til et Faderfusioneret væsen.
Fragmenteringerne af den Tredje Kilde og Centers før-sindsånd bør i denne sammenhæng nævnes, selvom de næppe kan sammenlignes med Faderfragmentet. Sådanne fragmenter adskiller sig meget fra Retterne; de opholder sig som sådan ikke i Spiritington; de gennemrejser heller ikke som sådan langs sindstyngdekraftens kredsløb; de er heller ikke iboende de dødelige væsener under deres jordiske liv. De er ikke førpersonlige i den betydning som Retterne er, men sådanne fragmenter af før-sindsånd overdrages til visse overlevende dødelige, og fusion med dem gør disse til Åndefusionerede dødelige i modsætning til Retterfusionerede dødelige.
Endnu sværere er det at beskrive en Skabersøns individualiserede ånd, forening med denne gør det skabte væsen til en med Sønnen fusioneret dødelig. Og der findes yderligere andre fragmenteringer af Guddommen.
VI. OVERPERSONLIGE VÆSENER. Der findes en vældig skare af andre end personlige væsener, som er af guddommelig oprindelse og som tjener på mangfoldige måder i universernes univers. Visse af disse væsener er bosat i Sønnens paradisverdener; andre, såsom den Evige Søns overpersonlige repræsentanter, som træffes andetsteds. For størstedelens vedkommende nævnes de ikke i disse beretninger, og det ville være helt formålsløst at forsøge en beskrivelse af dem for personlige væsener.
VII. UKLASSIFICEREDE OG UÅBENBAREDE KLASSER. Under indeværende universtidsalder er det ikke muligt at placere alle væsener, personlige eller andre, indenfor klassifikationen som hører til den nuværende universtidsalder; og heller ikke er alle sådanne kategorier åbenbaret i disse beretninger; derfor er talrige klasser udeladt fra disse lister. Betænk følgende:
Universskæbnes Fuldbyrder.
Den Ultimatives Egenskabsbestemte Stedfortrædere.
Den Højestes Egenskabsløse Overvågere.
Dagenes Ældstes Uåbenbarede Skabende Repræsentanter.
Majeston i Paradiset.
Majestons Unavngivne Forbindelsespersonligheder for Afspejling.
Midsonitklasserne i lokaluniverserne.
Ingen speciel betydning behøves at knyttes sammen med disse klassers liste, undtagen at ingen af dem optræder i paradisklassifikationen som den heri er åbenbaret. Disse er de få uklassificerede; i har stadig til gode at lære om de mange uåbenbarede.
Der findes ånder; åndevæsen, ånde tilstedeværelser, personlige ånder, førpersonlige ånder, overpersonlige ånder, åndeeksistenser, åndepersonligheder - men hverken de dødeliges sprog eller de dødeliges intellekt er dækkende. Vi kan imidlertid konstatere, at der ikke findes nogen personligheder som er ”rent sind”, intet væsen har personlighed medmindre det har fået den af Gud, som er ånd. Intet sindsvæsen som ikke er associeret med enten åndelig eller fysisk energi er en personlighed. Men i samme betydning som, at der findes åndepersonligheder som har sind, så findes der sindspersonligheder som har ånd. Majeston og hans medarbejdere er en ganske god illustration af sindsdominerede væsener, men der findes bedre illustrationer af denne type af personlighed som er ukendt for jer. Der findes endog hele uåbenbarede klasser af sådanne sindspersonligheder, men de er altid åndeforbundet. Visse andre uåbenbarede skabte væsener er hvad man kunne kalde den sindsmæssige og fysiske energiens personligheder. Denne type af væsener reagerer ikke på åndetyngdekraft men er ikke desto mindre en sand personlighed - den er indenfor Faderens kredsløb.
Dette kapitel påbegynder ikke en - kan ikke påbegynde -udtømning af beretningen om de levende skabte væsener, skabere, de eventuerede væsener og på anden måde de eksisterende væsener som lever og tilbeder og tjener i de vrimlende universer i tiden og i centraluniverset i evigheden. I dødelige er personer; derfor kan vi beskrive væsener som er personaliserede, men hvordan skulle et absonitiseret væsen nogensinde kunne forklares for jer.?
2. PERSONLIGHEDSREGISTRET I UVERSA
Den guddommelige familie af levende væsener er registreret i Uversa i syv store divisioner:
1. Paradisguddommene.
2. De Højeste Ånder.
3. Væsener med Treenighedsoprindelse.
4. Guds Sønner.
5. Den Uendelige Ånds Personligheder.
6. Styrkelederne i Universet.
7. De Permanente Medborgers Korps.
Disse grupper af viljevæsener er inddelt i talrige klasser og mindre undergrupper. Præsentationen af klassificeringen af storuniversets personligheder er imidlertid hovedsaglig baseret på fremførelsen af de klasser af intelligente væsener, som er åbenbaret i disse beretninger, af hvilken de dødelige møder de fleste som en del af deres opstigningserfaring under den progressive opstigning til Paradiset. De følgende katalogiseringer optager ikke de omfattende klasser af universets væsener, som er beskæftiget i deres arbejde udenfor opstigningsplanen for de dødelige.
I. PARADISGUDDOMMENE.
1. Den Universelle Fader.
2. Den Evige Søn.
3. Den Uendelige Ånd.
II. DE HØJESTE ÅNDER.
1. De Syv Mesterånder.
2. De Syv Højeste Udøvere.
3. De Syv Grupper af Afspejlende Ånder.
4. De Afspejlende Billedhjælpere.
5. Kredsløbenes Syv Ånder.
6. Lokaluniversernes Skabende Ånder.
7. De Bistående Sindsånder.
III. VÆSENER MED TREENIGHEDSOPRINDELSE.
1. Højestehedens Treenigede Hemmeligheder.
2. Dagenes Evige.
3. Dagenes Ældste.
4. Dagenes Fuldkomne.
5. Dagenes Yngste.
6. Dagenes Forenede.
7. Dagenes Trofaste.
8. Treenighedens Undervisende Sønner.
9. Visdommens Fuldkomne.
10. De Guddommelige Rådgivere.
11. De Universelle Censorer.
12. De Inspirerende Treenighedsånder.
13. De Indfødte Havonaer.
14. Paradismedborgerne.
IV. GUDS SØNNER
A. Nedstigende Sønner.
1. Skabersønnerne - Mikaelerne.
2. Administratorsønnerne - Avonalerne.
3. Treenighedens Undervisende Sønner - Daynalerne.
4. Melkisedeksønnerne.
5. Vorondadeksønnerne.
6. Lanonandeksønnerne.
7. Livsbærersønnerne.
B. Opstigende Sønner.
1. De Faderfusionerede Dødelige.
2. De Sønfusionerede Dødelige.
3. De Åndefusionerede Dødelige.
4. De Evolutionære Serafer.
5. De Opstigende materielle Sønner.
6. De Forvandlede Mellemvæsener.
7. De Personaliserede Rettere.
C. Treenigede Sønner.
1. De Mægtige Budbringere.
2. De med Stor Autoritet.
3. De uden Navn og Nummer.
4. De Treenigede Vogtere.
5. De Treenigede Ambassadører.
6. De Himmelske Beskyttere.
7. De Høje Sønners Assistenter.
8. De af de Opstigende Treenigede Sønner.
9. De af Paradis-Havona Treenigede Sønner.
10. Skæbnens Treenigede Sønner.
V. DEN UENDELIGE ÅNDS PERSONLIGHEDER.
A. Den Uendelige Ånds Højere Personligheder.
1. De Enlige Budbringere.
2. Universernes Kredsløbs Overvågere.
3. Folketællingslederne.
4. Den Uendelige Ånds Personlige Hjælpere.
5. Tilknyttende Inspektører.
6. Forordnede Vagter.
7. De Gradueredes Vejledere.
B. Rummets Budbringerskarer.
1. Havona Servitalerne.
2. De Universelle Mæglere.
3. De Tekniske Rådgivere.
4. Vogterne af Paradisets Register.
5. De Himmelske Registratorer.
6. Morontialedsagerne.
7. Paradisledsagerne.
C. De Tjenende Ånder.
1. Supernaferne.
2. Sekonaferne.
3. Tertiaferne.
4. Omniaferne.
5. Seraferne.
6. Keruberne og Sanoberne.
7. Mellemvæsenerne.
VI. STYRKELEDERNE I UNIVERSET.
A. De Syv Højeste Styrkeledere.
B. Højeste Styrkecentrer.
1. De Højeste Centerovervågere.
2. Havonacentrerne.
3. Superuniverscentrerne.
4. Lokalunivers Centrerne.
5. Konstellationscentrerne.
6. Systemcentrerne.
7. De Uklassificerede Centrerne.
C. Ledende Fysiske Overvågere.
1. Tilknyttende Styrkeledere.
2. Mekaniske Overvågere.
3. Energiomformerne.
4. Energioverførerne
5. Første gradens Forenere.
6. Anden gradens Adskillere.
7. Frandalankerne og Kronoldekerne.
D. Morontiastyrkens Overvågere.
1. Kredsløbsregulatorerne.
2. Systemkoordinatorerne.
3. Planetariske Vogtere.
4. Kombinerede Overvågere.
5. Forbindelsesstabilisatorerne.
6. Udvælgende Sorterere.
7. Tilknyttende Registratorer.
VII. DE PERMANENTE MEDBORGERS KORPS.
1. Planetariske Mellemvæsener.
2. Systemets Adamiske Sønner.
3. Konstellationernes Univitatia.
4. Lokaluniversernes Susatia.
5. Lokaluniversernes Åndefusionerede Dødelige.
6. Superuniversernes Abandonter.
7. Superuniversernes Sønfusionerede Dødelige.
8. Havona Indfødte.
9. Indfødte på Åndens Sfærer i Paradiset.
10. Indfødte på Faderens Sfærer i Paradiset.
11. Skabte Medborgere i Paradiset.
12. Retterfusionerede Dødelige Medborgere i Paradiset.
Dette er den virksomme klassificering af universernes personligheder, således som de er registrerede i hovedkvartersverden i Uversa.
SAMMENSATTE PERSONLIGHEDSGRUPPER. I Uversa findes der yderligere talrige grupper af intelligente væsener registrerede, væsener som også er tæt relateret til storuniversets organisation og administration. Blandt disse klasser findes følgende tre sammensatte grupper af personligheder:
A. Finalitkorpsene i Paradiset.
1. De Dødeliges Finalitkorps.
2. Paradisets Finalitkorps.
3. De Treeniges Finalitkorps.
4. De Forenede Treenigede Finalitkorps.
5. Havonafinaliternes Korps.
6. De Transcendentale Finaliternes Korps.
7. Korpsene for de Uåbenbarede Sønners Skæbner.
De Dødeliges Finalitkorps behandles i det næstfølgende og afsluttende kapitel i denne serie.
B. Univershjælperne.
1. Klare Morgenstjerner.
2. Lysende Aftenstjerner.
3. Ærkeenglene.
4. Allerhøjeste Assistenter.
5. Høje Kommissionærer.
6. Himmelske Tilsynsførende.
7. Mansoniaverdens Lærere.
Både i alle lokaluniversernes og superuniversernes hovedkvartersverdner tager man imod disse væsener som er engagerede i specifikke opgaver for Skabersønnerne, lokaluniversernes herskere. Vi byder disse Univershjælpere velkommen i Uversa, men vi har ingen bestemmelsesret over dem. Disse udsendinge udfører deres arbejde og gør deres observationer med fuldmagt af Skabersønnerne. Deres aktiviteter beskrives mere indgående i beretningen om jeres lokalunivers.
C. De Syv Æreskolonier.
1. Stjerneforskerne.
2. De Himmelske Håndværkere.
3. Omvekslingslederne.
4. Videreuddannelses Instruktører.
5. De Forskellige Reservekorps.
6. Gæstestuderende.
7. De Opstigende Pilgrimme.
Disse syv grupper af væsener forekommer således organiseret og styret i alle hovedkvartersverdnerne fra lokalsystemet op til superuniversernes hovedstæder, i særdeleshed i de sidstnævnte. Hovedstæderne i de syv superuniverser er mødesteder for næsten alle klasser og grupper af intelligente væsener. Med undtagelse af talrige grupper af Paradis-Havonaere så kan man her observere og studere viljevæsener fra hver fase af eksistens.
3. ÆRESKOLONIERNE
De syv æreskoloniers besøg på de arkitektoniske sfærer er i et længere eller kortere tidsrum helligede til at fremme deres opgave og udføre deres specielle erhverv. Deres arbejde kan beskrives som følger:
1. Stjerneforskerne, de himmelske astronomer, vælger at arbejde på sfærer som Uversa fordi sådanne specielt konstruerede verdner er usædvanlig gunstige for deres observationer og beregninger. Uversa er gunstigt beliggende for denne kolonis arbejde, ikke kun på grund af dens centrale placering, men også fordi der ikke i nærheden findes nogle gigantiske levende eller døde sole til at forstyrre energistrømmene. Disse forskere er på ingen måde organisk forbundet med superuniversets anliggender; de er kun gæster.
Den astronomiske koloni i Uversa består af individer fra mange nærtliggende sfærer, fra centraluniverset og selv fra Norlatiadek. Hvert væsen i hver verden i hvert system i hvert univers kan blive stjerneforsker, kan stræbe efter at blive optaget i et eller andet korps af himmelske astronomer. De eneste fordringer er: fortsat liv og tilstrækkelig med kendskab til verdnerne i rummet, i særdeleshed de fysiske love om deres evolution og overvågning. Det kræves ikke, at stjerneforskerne skal tjene for evigt i dette korps, men ingen som er antaget til denne gruppe kan trække sig tilbage indenfor et tusinde år af tidsregningen i Uversa.
Stjerneobservatørernes koloni i Uversa består nu i antal af over en million. Disse astronomer kommer og går, selv om nogle bliver i temmelig lange perioder. De udfører deres arbejde med hjælp af en mængde mekaniske instrumenter og fysiske apparater; de får også stor hjælp af de Enlige Budbringere og andre åndeudforskere. Disse himmelske astronomer udnytter konstant de levende energiomformere og energioverførere, såvel som de afspejlende personligheder i deres arbejde med at studere stjernerne og kortlægge rummet. De studerer alle former og faser af rummateriale og energimanifestationer, og de er aldeles lige interesserede i kraftens funktion som af stjernefænomener; ingenting i hele rummet undslipper deres undersøgelser.
Lignende kolonier af astronomer findes såvel i hovedkvartersverdnerne i superuniversernes sektorer som i de arkitektoniske hovedstæder i lokaluniverserne og deres administrative underafdelinger. Kendskab er ikke medfødt, med undtagelse af Paradiset; forståelsen af det fysiske univers er i stor udstrækning afhængig af observationer og forskning.
2. De Himmelske Håndværkere tjener overalt i de syv superuniverser. De opstigende dødelige får deres første kontakt med disse grupper under morontiaforløbet i lokaluniverset og i forbindelse hermed diskuteres disse håndværkere mere indgående.
3. Omvekslingslederne er initiativtagere til afslapning og humor - tilbagevenden til minderne fra fortiden. Deres tjeneste har stor betydning for den praktiske gennemførelse af opstigningsplanen for de dødeliges fremgang, i særdeleshed under de tidligere faser af morontia overgang og åndelig erfaring. Historien om dem hører til fortællingen om de dødeliges livskarriere i lokaluniverset.
4. Videreuddannelses Instruktørerne. Den næstfølgende højere beboelsesverden i opstigningslivsforløbet opretholder altid et stort korps af lærere i verden lige nedenunder, en slags forberedende skole for fremadskridende beboere på sfæren; dette er en fase i opstigningsplanen for at kunne avancere tidens pilgrimme. Disse skoler, deres undervisning og eksaminationsmetoder er helt anderledes fra alt hvad i forsøger at udføre på Urantia.
Hele opstigningsplanen for de dødeliges fremadskridelse karakteriseres af forholdet, at give videre til andre væsener ny sandhed og erfaring så snart man har erhvervet den. I arbejder jer igennem den lange uddannelse for at opnå Paradiset ved at tjene som lærere for de elever som kommer lige efter jer på fremadskridelsens skala.
5. De forskellige reservekorps. Omfattende reserver af væsener som ikke står under vores direkte overopsyn samles i Uversa til reservekorpskoloni. Der findes halvfjerds primære divisioner i denne koloni i Uversa, og det er en generel uddannelse at få tilladelse til at opholde sig en periode med disse bemærkelsesværdige personligheder. Lignende almindelige reserver opretholdes i Salvington og i andre univershovedstæder, de sendes ud til aktiv tjeneste på begæring af deres respektive gruppeledere.
6. Gæstestuderende. Fra hele universet flyder der en stadig strøm af himmelske besøgende gennem de forskellige hovedkvartersverdner. Som individer og som klasser flokkes disse forskellige typer af væsener ind til os som observatører, udvekslingselever og praktikanter. I Uversa findes der på nuværende tidspunkt over en milliard personer i denne æreskoloni. En del af disse besøgende standser kun en dag, andre måske et år, helt afhængig af arten af deres opgave. Denne koloni består af næsten hver klasse af universvæsener foruden Skaberpersonligheder og morontiadødelige.
De morontiadødelige er kun gæstestuderende indenfor lokaluniverset for deres oprindelse. De kan kun besøge indenfor hele superuniverset efter at de først har opnået åndestatus. Mere end halvdelen af vores gæstekoloni består af ”mellemlandende”, væsener på vej et eller andetsteds, som standser for at besøge hovedstaden i Orvonton. Disse personligheder kan have en univers opgave at udføre, eller de kan have en semesterperiode - frihed fra opgave. Privilegiet at rejse og gøre observationer indenfor universets grænser er en del af alle opstigende væseners karriere. Menneskets ønske om at rejse og iagttage nye folk og verdener bliver fuldt tilgodeset under den lange og hændelsesrige opstigning til Paradiset gennem lokaluniverset, superuniverset og centraluniverset.
7. De opstigende pilgrimme. Når de opstigende pilgrimme forordnes til forskellige tjenester i forbindelse med deres fremadskridelse mod Paradiset har de deres hjemsted i form af en æreskoloni på de forskellige hovedkvarterssfærer. Mens de tjenestegør her og der, overalt i et superunivers, er disse grupper stort set selvstyrende. De udgør en koloni med stadig vekslende sammensætning, og de omfatter alle klasser af evolutionære dødelige og deres opstigende medarbejdere.
4. DE OPSTIGENDE DØDELIGE
Samtidigt som tidens og rummets dødelige overlevende benævnes opstigende pilgrimme, når de er blevet godkendt for den progressive opstigning til Paradiset, så indtager disse evolutionære væsener en så vigtig plads i disse beretninger, at vi her ønsker at præsentere en oversigt af følgende syv trin i opstigningsforløbet i universet:
1. Planetariske dødelige.
2. Sovende overlevende.
3. Mansoniaverdnernes studerende.
4. Morontia fremadskridere.
5. Superuniversernes protegéer.
6. Havonapilgrimme.
7. De som er ankommet til Paradiset.
Følgende beretningen skildrer en Retteriboende dødeliges livsforløb i universet. De Søn- og Åndefusionerede dødelige har visse dele fælles i dette livsforløb, men vi har valgt at fremføre denne beretning, således som den gælder for de Retterfusionerede dødelige, for en sådan skæbne må forventes af alle menneskeracer på Urantia.
1. Planetariske dødelige. De dødelige er alle evolutionære væsener med oprindelse i dyreriget og med opstigningspotentiale. I oprindelse, natur og skæbne er disse forskellige grupper og typer af menneskevæsener ikke helt forskellig fra folk på Urantia. Menneskeracerne i hver verden modtager samme pleje af Guds Sønner og nyder tilstedeværelsen af tidens tjenende ånder. Efter den naturlige død omgås alle typer af opstigende på en broderlig måde som en eneste stor morontiafamilie i mansoniaverdnerne.
2. Sovende overlevende. Alle dødelige med overlevelsesstatus, under beskyttelse af personlige skæbnebeskyttere, går gennem den naturlige dødens port og personaliseres på den tredje periode i mansoniaverdnerne. De godkendte væsener som af en eller anden årsag ikke har nået det niveau af intelligens beherskelse og åndeligheds begavelse som ville berettige dem til personlige beskyttere, kan ikke på denne umiddelbar og direkte måde begive sig til mansoniaverdnerne. Disse overlevende sjæle må hvile i bevidstløs søvn til domsdagen i en ny tidsalder, i en ny domsperiode, til en Guds Søn kommer for at holde tidsalderens navneopråb og dømme verden, og dette er den almindelige praksis overalt i Nebadon. Det siges om Kristus Mikael, at da han steg op i det høje efter afslutningen af hans arbejde på jorden, at ”han førte en stor mængde fanger”. Og disse fanger var de sovende overlevende fra Adams dage til dagen for Mesterens opstandelse på Urantia.
Tidens gang har ingen betydning for de sovende dødelige; de er helt bevidstløse og uvidende om længden af deres hvile. Når personligheden igen er sammenføjet ved afslutningen af en tidsalder, reagerer de som har sovet i fem tusinde år ikke anderledes end de som har hvilet i fem dage. Men bortset fra denne tids forsinkelse gennemgår disse overlevende opstigningsprogrammet på samme måde som dem, der undgår den længere eller kortere dødssøvn.
Disse domsperiode klasser af pilgrimme fra verdnerne anvendes til morontielle gruppeaktiviteter i lokaluniversernes arbejde. der findes en stor fordel ved at mobilisere sådanne enorme grupper; de er således holdt sammen i lange perioder af effektiv tjeneste.
3. Mansoniaverdnernes studerende. Alle overlevende som vågner op i mansoniaverdnerne hører til denne klasse.
Den fysiske krop af dødeligt kød er ikke en del af den nye sammensætning af den sovende overlevende; den fysiske krop er blevet stof igen. Den forordnede seraf anskaffer den nye krop, morontiaformen, som bliver den udødelige sjæls nye livsopretholder og som bebos af den tilbagevendende Retter. Retteren er beskytteren af åndereproduktionen af den sovende overlevendes sind. Den forordnede seraf har vogtet om den overlevende identitet - den udødelige sjæl - så langt som den har udviklet sig. Og når disse to, Retteren og serafen, genforener deres personlighedsansvar, så udgør det nye individ genopstandelsen af den gamle personlighed, overlevelsen af sjælens udviklende morontiaidentitet. Denne genforening af sjæl og Retter kaldes ganske passende for genopstandelse, en sammenføjning på ny af personlighedens faktorer; men selv dette forklarer ikke helt og holdent genopstandelsen af den overlevende personlighed. Selvom I antagelig aldrig kommer til at forstå selve denne uforklarlige hændelse kommer I en gang til erfaringsmæssigt at kende sandheden deraf, hvis I ikke afviser planen for de dødeliges overlevelse.
Planen som indebærer den indledende tilbageholdelse af de dødelige i syv efter hinanden følgende uddannelsesverdner er næsten universel i Orvonton. I hvert lokalsystem af tilnærmelsesvis et tusinde beboede verdner findes der syv mansoniaverdner, sædvanligvis satellitter eller undersatellitter til systemets hovedstad. De udgør modtagelsesverdnerne for majoriteten af opstigende dødelige.
Nogle gange kaldes alle uddannelsesverdnerne som bebos af dødelige ”boligerne”, og det var til sådan en sfærer at Jesus hentydede da han sagde: ”I min Faders hus findes mange boliger.” Herfra og videre fremrykker de opstigende indenfor en given gruppe af sfærer såsom mansoniaverdnerne individuelt fra sfære til sfære og fra en fase af livet til en anden, men de avancerer altid i klasseformation fra et stadium af universstudier til et andet.
4. Morontia fremadskridere. Fra mansoniaverdnerne og op gennem systemets, konstellationens og universets sfærer klassificerer de dødelige som Morontia fremadskridere; de færdes gennem overgangssfærerne for de dødeliges opstigning. Under deres fremadskridelse fra de lavere til de højere morontiaverdner tjener de opstigende dødelige i mange opgaver i samarbejde med deres lærere og i selskab med deres mere avancerede og ældre brødre.
Morontia fremadskridelse angår den videregående udvikling af intellekt, ånd og personlighedsform. De overlevende er vedvarende væsener med tre naturer. Gennem hele morontiaerfaringen er de lokaluniversets protegéer. Superuniversets regime berører dem ikke førend livsforløbet som ånd begynder.
De dødelige får virkelig åndeidentitet lige inden de forlader lokaluniversets hovedkvarter til modtagelsesverdnerne i superuniversets mindre sektorer. Overgangen fra det sidste morontia stadie til det første eller laveste åndeniveau indebærer kun en ubetydelig forandring. Sindet, personligheden og karakteren forandres ikke af en sådan opflytning; kun formen undergår modificering. Men åndeformen er præcis lige virkelig som morontiakroppen, og den er lige så mærkbar.
Inden afrejse fra deres lokale fødselsunivers til modtagelsesverdnerne i superuniverset, modtager tidens dødelige en åndekonfirmation af Skabersønnen og lokaluniversets Moderånd. Fra denne tid fremover, er den opstigende dødeliges status for evigt afgjort. Det er ikke kendt at superuniversets protegéer nogensinde skulle være kommet på afveje. De opstigende serafer flyttes også op på engleskalaen når de forlader lokaluniverset.
5. Superuniversernes protegéer. Alle opstigende som ankommer til uddannelsesverdnerne i superuniverserne bliver Dagenes Ældstes protegéer; de har gennemlevet morontialivet i lokaluniverset og er nu autoriserede ånder. Som unge ånder begynder de deres opstigning i superuniversets system for uddannelse og kultur, hvilket strækker sig fra modtagelsessfærerne i deres mindre sektorer ind gennem studieverdnerne i de ti større sektorer og videre til de højere kulturelle sfærers i superuniversets hovedkvarter.
Der findes tre klasser af åndestuderende afhængig af om de opholder sig i den mindre sektor, de større sektorer eller superuniversets hovedkvartersverdner for åndelig fremskridt. Ligesom morontiaopstigende studerede og arbejdede i lokaluniversets verdner, så fortsætter de åndeopstigende med at mestre nye verdener, mens de praktiserer at dele med andre hvad de har tilegnet sig fra visdommens erfaringsmæssige kilder. Men at gå i skole som åndevæsen under livsforløbet i superuniverset er meget anderledes end hvad der nogensinde er trængt ind i jeres forestillingsverden i menneskets materielle sind.
Inden disse opstigende ånder forlader superuniverset for Havona, modtager de det samme grundige kursus i forvaltningen af superuniverset som de under lokaluniversets overopsyn modtog under deres morontiaerfaring. Inden de åndedødelige når frem til Havona er deres vigtigste fagområde, men ikke deres eneste beskæftigelse, at beherske lokaluniversers og superuniversers administration. Årsagen til at al denne erfaring gives er ikke nu fuldt åbenbaret, men uden tvivl så er denne uddannelse klog og nødvendig med tanke på deres mulige fremtidige skæbne som medlemmer af Finalitkorpset.
Superuniversets karriere er ikke den samme for alle opstigende dødelige. De får den samme almindelige uddannelse, men visse specialgrupper og klasser gennemgår specielle instruktionskurser og specifikke øvelseskurser.
6. Havonapilgrimmene. Når åndeudviklingen er færdig, selv om den endnu ikke er perfekt, forbereder den overlevende dødelig sig på den lange flyvetur til Havona, frihavnen for evolutionære ånder. På jorden var du et væsen af kød og blod; under hele tiden i lokaluniverset var du et morontiavæsen; i superuniverset var du en udviklende ånd; med din ankomst til modtagelsesverdnerne i Havona begynder din åndelige udvikling virkelig for alvor; din endelige tilsynekomst i Paradiset vil være som en fuldkommen ånd.
Rejsen fra superuniversets hovedkvarter til modtagelsessfærerne i Havona gøres altid alene. Herefter undervises der ikke længere i klasser eller grupper. Du er færdig med den tekniske og administrative uddannelse i tidens og rummets evolutionære verdner. Nu begynder din personlige uddannelse, din individuelle åndelige træning. Fra begyndelse til slutning, overalt i Havona er undervisningen personlig og trefoldig i sin natur: intellektuel, åndelig og erfaringsmæssig.
Den første handling under dit livsforløb i Havona vil være at genkende og takke din transportsekonaf for den lange og trygge rejse. Derefter bliver du præsenteret for de væsener som understøtter dine første aktiviteter i Havona. Derefter går du og registrerer din ankomst og forbereder din taksigelses- og hyldestsbudskab for afsendelsen til Skabersønnen i dit lokalunivers, den Universfader som gjorte dit livsforløb som søn muligt. Dermed er formaliteterne ved ankomsten til Havona afsluttet, hvorefter du gives en lang ledighedsperiode for frie observationer, og dette giver dig mulighed for at opsøge dine venner, kammerater og medarbejdere fra den lange opstigningserfaring. Du kan også konsultere informationsudsendelserne for at finde ud af hvem af dine medpilgrimme som er afrejst til Havona siden du forlod Uversa.
Oplysningen om din ankomst til modtagelsesverdnerne i Havona vil blive meddelt på behørig måde til hovedkvarteret i dit lokalunivers og personlig overbragt til din serafiske vogter, hvor end denne seraf måtte befinde sig.
De opstigende dødelige har fået en grundig uddannelse i alt som vedrører de evolutionære verdner i rummet; nu begynder de deres lange og givende kontakt med perfektionens skabte sfærer. Hvilken forberedelse for noget fremtidige arbejde indbyder ikke denne kombinerede, unikke og mærkværdige erfaring! Men jeg kan ikke berette for jer om Havona; i må se disse verdner for at værdsætte deres herlighed eller forstå deres storslåethed.
7. De som er ankommet til Paradiset. Ved ankomsten til Paradiset med beboelsesret påbegynder du det progressive kursus i guddommelighed og absonithed. Det at du bor i Paradiset angiver at du har fundet Gud og at du skal optages i de Dødeliges Finalitkorps. Af alle skabte væsener i storuniverset optages kun dem som er Faderfusionerede i de Dødeliges Finalitkorps. Kun sådanne individer aflægger finaliternes ed. Andre væsener af Paradisets fuldkommenhed eller -opnåelse kan midlertidig knyttes til dette finalitkorps, men de er ikke for evigt forordnede til den ukendte og uåbenbarede opgave som denne akkumulerende skare af evolutionære og fuldkomne veteraner fra tid og rum står foran.
De som ankommer til Paradiset gives en periode af frihed, hvorefter de begynder deres foreninger med de syv grupper af første gradens supernafer. De kaldes graduerede fra Paradiset, når de har afsluttet deres kursus med gudsdyrkelseslederne og derefter, som finaliter anvises til observations- og samarbejdstjeneste overalt og ud til den vidtstrakte skabelsens ende. Indtil videre, ser det ud til at der ikke findes nogen specifik eller bestemt opgave for de Dødeliges Finalitkorps, selv om de tjener i mange henseende i verdner som er stabiliseret i lys og liv.
Selvom der ikke findes nogen fremtid eller uåbenbaret skæbne for de Dødeliges Finalitkorps ville disse opstegne væseners nuværende opgave være aldeles fyldestgørende og ærefuld. Deres nuværende skæbne retfærdiggør fuldt ud den universelle plan for evolutionær opstigelse. Men de fremtidige tidsaldre med deres udvikling af det ydre rums sfærer vil utvivlsomt yderligere udvikle og med større guddommelig opfyldelse, belyse visdommen og den kærlighedsfulde godhed hos Guderne i fuldbyrdelsen af deres guddommelige plan for menneskernes overlevelse og de dødeliges opstigning.
Denne beretning præsenterer, sammen med det som er åbenbaret for jer og det som i kan tilegne jer i forbindelse med undervisningen om jeres egen verden, en oversigt af en opstigende dødeliges livsbane. Beretningen varierer betydelig i de forskellige superuniverser, men denne skildring giver et glimt af den gennemsnitlige plan for de dødeliges fremadskridelse, således som den fungerer i lokaluniverset Nebadon og i det syvende segment af storuniverset, superuniverset Orvonton.
[Sponsoreret af en Mægtig Budbringer fra Uversa.]
Publiceret 21 januar 2017