Urantia bogen i Danmark (backup)

107. Tankeretternes oprindelse og natur

URANTIA BOGEN  -  KAPITEL 107. TANKERETTERNES OPRINDELSE OG NATUR

SELV OM den Universelle Fader er personligt boende på Paradis, i selve centret af universerne, er han faktisk også til stede i verdnerne i rummet, i sine utallige børns sind i tiden, for han findes inden i dem som Mysterieledsagere. Den evige Fader er samtidig både den, der er længst væk, og den der er mest intimt forbundet med, sine planetariske dødelige sønner.
Retterne er Faderens aktuelle kærlighed inkarneret i menneskenes sjæle; de er det veritable løfte om menneskets evige livsbane fængslet i det dødelige sind; de er essensen af menneskets perfektioneret finalitpersonlighed, som han kan få en forsmag på i tiden, efterhånden som han gradvis lære at mestre den guddommelige procedure for at opnå et liv i overensstemmelse med Faderens vilje, skridt for skridt, gennem opstigning fra et univers til et andet, indtil det faktisk når frem til sin Paradisfaders guddommelige tilstedeværelse.
Gud, som har befalet mennesket at være perfekt, ligesom han er perfekt, er steget ned i form som Retter for at blive menneskets erfaringsmæssige partner i opnåelsen af den himmelske skæbne, som er blevet således foreskrevet. Fragmentet af Gud, som bor i menneskets sind er den absolutte og ubetingede sikkerhed for, at mennesket kan finde den Universelle Fader i forening med den guddommelige Retter, der er kommet fra Gud for at finde mennesket og gøre det til et Guds søn selv under dets dage i kødet.
Enhver dødelige, der har set en Skabersøn har set den Universelle Fader, og i hvis indre bor en guddommelig Retter i dem bor Paradisfaderen. Enhver dødelig, der bevidst eller ubevidst følger sin iboende Retter lever i overensstemmelse med Guds vilje. Bevidsthed om Retterens tilstedeværelse er bevidstheden om Guds nærvær. Retterens evige fusion med menneskets evolutionære sjæl er den faktuelle oplevelse af evig forening med Gud som en univers medarbejder til guddommen.
Det er Retteren, som i mennesket skaber denne uudslukkelig inderlighed og uophørlige længsel efter at være som Gud, for at nå Paradis, og der før guddommens egentlige person, at tilbede den guddommelige gaves uendelige kilde. Retteren er den levende tilstedeværelse som faktisk forbinder den dødelige søn med sin Paradisfader og drager ham nærmere og nærmere til Faderen. Retteren er vores kompenserende udligning af den enorme univers spænding, der er skabt af afstanden som skiller mennesket fra Gud og af graden af hans partiskhed i modsætning til den evige Fader, der er universel.
Retteren er et uendeligt væsens absolutte essens fanget i et endeligt væsens sind, og som afhængigt af, hvordan sådan et dødelig væsen vælger, til sidst kan fuldbyrde denne midlertidige forening af Gud og mennesket og virkelig aktualisere en ny klasse af væsener for uendelig universtjeneste. Retteren er den guddommelige universvirkelighed, som faktualisere den sandhed, at Gud er menneskets Fader. Retteren er menneskets ufejlbarlige kosmiske kompas, som altid og usvigelig peger sjælen mod Gud.
I de evolutionære verdner, gennemgår viljevæsnerne tre generelle udviklingsmæssige stadier af tilværelsen: Fra Retterens ankomst til forholdsvis fuld vækst, omkring tyve års alderen på Urantia, betegnes Ledsagerne som Tankeskiftere. Fra denne tid til mennesket når en moden alder, omkring fyrre år, kaldes Mysterieledsagerne Tankerettere. Fra opnåelsen af modenhed til udfrielse fra det jordiske liv, benævnes de ofte som Tankevejledere. Disse tre faser af det jordiske liv har ingen forbindelse med de tre faser af Rettens fremskridt i sindsduplicering og udvikling af sjælen.

1. TANKERETTERNES OPRINDELSE

Da Tankeretterne er en del af essensen af den oprindelige Guddom, kan ingen antages at udtrykke sig autoritativt om deres art og oprindelse. Jeg kan kun formidle traditionerne fra Salvington og trosopfattelserne fra Uversa. Jeg kan kun forklare, hvordan vi betragter disse Mysterieledsagere og deres tilknyttede enheder i hele det store univers.
Selv om der er forskellige meninger om den måde, hvorpå Tankeretterne er overdraget, findes der ingen sådanne forskelle vedrørende deres oprindelse; alle er enige om, at de udgår direkte fra den Universelle Fader, den Første Kilde og Center. De er ikke skabte væsener; de er fragmenterede enheder, der udgør den faktiske tilstedeværelse af den uendelige Gud. Sammen med deres mange uåbenbarede associerede er Retterne ufortyndet og ublandet guddommelighed, uindskrænket og usvækket dele af Guddommen; de er af Gud, og så vidt vi er i stand til at skelne, er de Gud.
Med hensyn til tidspunktet, hvor de begynder deres særskilte eksistens adskilt fra den Første Kildes og Centers absoluthed, ved vi ikke; vi kender heller ikke deres antal. Vi ved meget lidt om deres karriere, indtil de ankommer til planeterne i tiden for at bo i menneskenes sind, men fra dette tidspunkt fremad er vi mere eller mindre fortrolige med deres kosmiske fremadskridelse til og med fuldendelsen af deres trefoldige skæbner: opnåelse af personlighed ved fusion med nogle dødelige opstigende, opnåelse af personlighed gennem den Universelle Faders dekret, eller frigørelse fra de kendte opgaver for Tankerettere.
Selvom vi ikke kender, formoder vi, at Rettere konstant individualiseres efterhånden som universet udvides, og som antallet af kandidater for fusion med Rettere stiger. Men det er lige så muligt, at vi tager fejl i forsøget på at tildele en numerisk størrelse til Retterne; ligesom Gud selv, kan disse fragmenter af hans uudgrundelige natur være eksistentielt uendelige.
Den metode med hvilken Tankeretterne får deres opståen er en af den Universelle Faders uåbenbarede funktioner. Vi har al mulig grund til at tro, at ingen af de andre absolutte partnere til den Første Kilde og Center har noget at gøre med dannelsen af Faderfragmenter. Rettere er helt enkelt og evigt de guddommelige gaver; de er af Gud, og fra Gud, og de er ligesom Gud.
I deres forhold til fusion skabninger udviser de en himmelsk kærlighed og åndelig omsorg, som indgående bekræfter erklæringen, at Gud er ånd. Men udover denne transcendente omsorg, sker der meget, der aldrig har været åbenbaret for de dødelige på Urantia. Vi forstår ikke fuldt ud, hvad der virkelig sker, når den Universelle Fader giver en del af sig selv til at blive en del af personligheden hos et skabt væsen i tiden. Den opstigende progression af Paradisfinaliterne har ikke offentliggjort de fulde muligheder indtil nu, der findes indbygget i dette himmelske partnerskab mellem mennesket og Gud. I sidste ende, må Faderens fragmenter være en gave fra den absolutte Gud til disse skabninger, hvis skæbne omfatter muligheden for opnåelsen af Gud som absolut.
Så som den Universelle Fader fragmentiserer sin førpersonlige Guddom, så individualiserer den Uendelige Ånd også dele af sin førintellektuelle ånd til at bebo og faktisk at fusionere med de evolutionære sjæle i de overlevende dødelige som hører til ånde-fusions serien. Den Evige Søns væsen kan imidlertid ikke på denne måde fragmenteres; den Oprindelige Søns ånd er enten diffus eller diskret personlig. Væsener, der fusioner med Sønnen, forenes med individualiserede overdragelser af den Evige Søns Skabersønners ånd.

2. KLASSIFICERING AF RETTERNE

Rettere er individualiseret som jomfruelige enheder, og alle er bestemt til enten at blive befriet, fusioneret, eller Personaliserede Ledsagere. Vi forstår, at der er syv klasser af Tankerettere, selv om vi ikke helt forstår disse divisioner. Vi henviser ofte til de forskellige klasser som følger:
    1. Jomfruelige Rettere, dem, som udfører deres første opgave i sindet på evolutionære kandidater til evig overlevelse. Mysterieledsagerne er evigt ensartede i guddommelig natur. De er også ensartede i erfaringsmæssige natur, når de for første gang begiver sig ud fra Divinington; efterfølgende erfaringsbaseret differentiering er resultatet af faktiske erfaringer i universtjeneste..
    2. Avancerede Rettere, dem, som har tjent en eller flere perioder med vilje væsner på verdener, hvor den endelige fusion finder sted mellem den tidsmæssige skabnings identitet og en individualiseret del af ånden fra den lokale univers manifestation af den Tredje Kilde og Center.
    3. Højeste Rettere, de Ledsagere, som har tjent i tidens eventyr på de evolutionære verdner, men hvis menneskelige partnere af en eller anden årsag afviste evig overlevelse, og dem, der senere er blevet overdraget til andre eventyr i andre dødelige på andre udviklende verdner. Selv om en højeste Retter, ikke er mere guddommelig end en jomfruelig Ledsager, har denne haft mere erfaring, kan gøre ting i det menneskelige sind, som en mindre erfaren Retter ikke kunne gøre.
    4. Forsvundne Rettere. Her opstår en pause i vores bestræbelser på at følge Mysterieledsagernes karrierer. Der findes et fjerde tjenestestadium, som vi ikke er sikre på. Melkisedekerne lærer, at de fjerde-trins Retterne er på fritliggende opgaver, bevæger sig rundt i universernes univers. De Enlige Budbringere er tilbøjelig til at tro, at de er ét med den Første Kilde og Center, og nyder en periode af forfriskende forening med Faderen selv. Det er fuldt ud muligt, at en Retter kunne bevæge sig rundt i mesteruniverset og samtidigt være ét med den allestedsnærværende Fader.
    5. Befriede Rettere, er de Mysterieledsagere, som for evigt er blevet befriet fra tjeneste i tiden til gavn for de dødelige på de udviklende sfærer. Hvilke funktioner, de kan tænkes at have, ved vi ikke.
    6. Fusionerede Rettere - finaliter - dem, der er blevet ét med de opstigende væsener i superuniverserne, evighedspartnere til tidens opstigende i Paradisets Finalitkorps. Tankeretterne bliver normalt fusioneret med tidens opstigende dødelige, og med sådanne overlevende dødelige registreres de ind og ud af Ascendington; de følger forløbet af opstigende væsener. Efter fusion med en opstigende evolutionær sjæl, fremgår det, at Retteren transformeres fra det absolutte eksistentielle niveau af universet til det finite erfaringsmæssige niveau af funktionel forbindelse med en opstigende personlighed. Samtidig som en fusioneret Retter bevarer alle de egenskaber, den eksistentielle guddommelige natur har, bliver den uløseligt forbundet med en overlevende dødeliges opstigende karriere.
    7. Personaliserede Rettere, dem, der har tjent de inkarnerede Paradissønner såvel som mange, der har udmærket sig på en usædvanlig måde under deres ophold i en dødelige, men hvis protegé afviste overlevelse. Vi har grund til at antage, at sådanne Rettere personaliseres på henstilling fra Dagenes Ældste i superuniverset for deres opgave.
Der er mange måder, at klassificere disse mystiske Guds fragmenter: i henhold til universets opgave, i forhold til graden af succes i opholdet hos en individuel dødelig, eller endda ved racemæssige herkomst af den dødelige kandidat til fusion.

3. RETTERNES HJEM PÅ DIVININGTON

Alle universets aktiviteter i forbindelse med forsendelse, forvaltning, ledelse, og returnering af Mysterieledsagerne fra tjeneste i alle de syv superuniverser synes at være centreret på den hellige sfære Divinington. Så vidt jeg ved, har ingen andre end Rettere og andre af Faderens enheder nogensinde været på denne sfære. Det forekommer sandsynligt, at mange uåbenbarede førpersonlige enheder deler Divinington som en hjemmesfære sammen med Retterne. Vi formoder, at disse beslægtede enheder på en eller anden måde kan være forbundet til Mysterieledsagernes nuværende og fremtidige tjenestevirksomhed. Vi ved det virkelig ikke.
Når Tankeretterne vender tilbage til Faderen, begiver de sig tilbage til den verden de formodes at komme fra, nemlig Divinington. Sandsynligvis som en del af denne oplevelse, er der faktisk kontakt med Faderens Paradispersonlighed såvel som med den specialiserede manifestation af Faderens guddommelighed, der er rapporteret til at være placeret på denne hemmelighed sfære.
Selv om vi ved noget om alle de syv hemmelige sfærer af Paradis, ved vi mindre om Divinington end om de andre. Væsener af høje åndelige klasser modtager kun tre guddommelige påbud, og de er:
    1. Altid at vise behørig respekt for erfaring og evner af deres seniorer og overordnede.
    2. Altid at være hensynsfuld over for begrænsninger og manglende erfaring med deres yngre og underordnede.
    3. Aldrig at forsøge en landing ved bredden af Divinington.
Jeg har ofte reflekteret, at det ville være fuldstændig ubrugeligt for mig at begive mig til Divinington; Det ville nok være umuligt for mig at se nogle bosiddende væsener undtagen såsom de Personaliserede Rettere, og dem har jeg set andre steder. Jeg er meget sikker på, at der ikke er noget på Divinington af virkelig værdi eller til nytte for mig, intet afgørende for min vækst og udvikling, ellers ville jeg ikke have forbud mod at komme der.
Siden vi kun kan lære lidt eller intet fra Divinington om Retternes art og oprindelse, er vi tvunget til at indsamle oplysninger fra tusindvis af forskellige kilder, og det er nødvendigt at indsamle, kombinere, og korrelere disse akkumulerede data, for at gøre en sådan viden informativ.
Den tapperhed og visdom som Tankeretterne fremviser tyder på, at de har gennemgået en uddannelse af enorm rækkevidde og omfang. Da de ikke er personligheder, skal denne uddannelse gives i uddannelsesinstitutionerne i Divinington. De unikke Personaliserede Rettere udgør uden tvivl personalet i uddannelsesskolerne i Divinington. Vi ved, at dette centrale og tilsynsførende korps ledes af den nuværende Personaliseret Retter af den første Paradissøn af Mikael-klassen, som fuldførte sin syvfoldige overdragelse til de racer og folkeslag i en verden af sit eget univers.
Vi ved virkelig meget lidt om de ikke-personaliserede Rettere; vi har kun kontakt og kommunikere med de personaliserede klasser. De Personaliserede Rettere døbes på Divinington og er altid kendt ved navn og ikke efter nummer. De Personaliserede Rettere er permanent hjemmehørende på Divinington; denne hellige sfære er deres hjem. Herfra går de ud, når den Universelle Fader ønsker det. Meget få findes i lokaluniversernes områder, men et større antal er til stede i centraluniverset.

4. RETTERNES NATUR OG TILSTEDEVÆRELSE

At sige, at en Tankeretter er guddommelig indebær blot anerkendelse af Retterens oprindelige natur. Det er højst sandsynligt, at en sådan renhed af guddommelighed omfatter essensen af potentialet i alle de guddomsegenskaber, der kan være indeholdt i et sådan fragment af den absolutte essens i den evige og uendelige Paradisfaders universelle tilstedeværelse.
Retterens faktiske kilde må være uendelig, og før fusionen med en udviklende dødeliges udødelige sjæl må Retterens virkelighed grænse op til absoluthed. Rettere er ikke absolutte i den universelle forstand, i guddommeligheds forstand, men de er sandsynligvis sande absolutte inden for mulighederne i deres fragmenterede natur. De er begrænset med hensyn til deres universalitet, men ikke med hensyn til deres natur; i ekstensivering er de begrænsede, men i intensiteten af mening, værdi og fakta er de absolut. Af denne grund kalder vi nogle gange de guddommelige gaver for Faderens begrænsede absolutte fragmenter.
Ingen Retter har nogensinde været illoyale mod Paradisfaderen; de lavere klasser af personlige væsener kan nogle gange være nødt til at kæmpe med illoyale stipendiater, men aldrig Retterne. De er øverste og ufejlbarlige i deres himmelske aktivitetsområde for væsenomsorg og univers funktion.
Ikke-personaliserede Rettere er kun synlige for Personlige Rettere. Min klasse, de Enlige Budbringere sammen med Inspirerende Treenighedsånder kan påvise tilstedeværelsen af Rettere ved hjælp af åndelige reaktionsfænomen; og selv serafer kan undertiden skelne åndens lysstyrke, som formodes at være forbundet med Ledsagernes tilstedeværelse i menneskernes materielle sind; men ingen af os kan faktisk skelne Retterens virkelige tilstedeværelse, medmindre de er blevet personaliseret, selv om deres natur kan observeres i forening med de fusionerede personligheder hos de opstigende dødelige fra de evolutionære verdner. Den universelle usynlighed af Retterne antyder stærkt deres høje og eksklusive guddommelig oprindelse og natur.
Der er et karakteristisk lys, en åndens lysstyrke, som ledsager denne guddommelige tilstedeværelse, og som generelt er blevet forbundet med Tankeretterne. I universet Nebadon er denne Paradisets lysstyrke almindeligt kendt som "lods lyset"; i Uversa kaldes det "livets lys." På Urantia er dette fænomen til tider blevet omtalt som "det sande lys, som lyser i ethvert menneske, som kommer til verden."
For alle væsener, som har opnået den Universelle Fader, er de Personaliserede Tankerettere synlige. Rettere af alle faser, sammen med alle andre væsener, enheder, ånder, personligheder og ånde- manifestationer, kan altid skelnes fra disse Højeste Skaber personligheder, der har oprindelse i Paradisets Guddomme, og som præsiderer over de større regeringer i storuniverset.
Kan du virkelig indse den sande betydning af Retterne der bor i jeres indre? Kan du virkelig forstå, hvad det betyder, at have en absolut fragment af den absolutte og uendelige Guddom, den Universelle Fader, iboende og fusionerende med jeres begrænsede jordiske natur? Når det dødelige menneske fusionerer med et virkeligt fragment af den eksistentielle Årsag til det totale kosmos, kan ingen grænse nogensinde sættes på skæbnen af sådan et hidtil uset og ufattelig partnerskab. I evigheden, vil mennesket opdage ikke kun den objektive Guddoms uendelighed, men også det uendelige potentiale af det subjektive fragment af denne samme Gud. Altid vil Retteren åbenbare Guds under for den dødeliges personlighed, og aldrig kan denne himmelske åbenbaring kommer til en ende, for Retteren er af Gud, og som Gud til det dødelige menneske.

5. RETTERNES SINDSBEGAVELSE

Evolutionære dødelige er tilbøjelige til at betragte sindet som en kosmisk mægling mellem ånd og materie, for det er faktisk den vigtigste hovedaktivitet i sindet som du kan forstå det. Derfor er det ganske vanskeligt for mennesker at opfatte, at Tankeretterne har sind, for Rettere er fragmenteringer af Gud på et absolut niveau af virkelighed, som ikke kun er førpersonlige men også forud for al divergens af energi og ånd. På et monistisk niveau forud for differentiering i energi og ånd kan sindet ikke have nogen medierende funktion, for der er ingen forskelle som kræver mægling.
Da Retterne kan planlægge, arbejde og elske, må de være udrustet med sådanne evner, der svarer til sindet. De er i besiddelse af ubegrænset evne til at kommunikere med hinanden, det vil sige alle former for Ledsagere over de første eller jomfruelige grupper. Med hensyn til arten og rækkevidden af deres kommunikationsmuligheder, kan vi afsløre meget lidt, for vi ved det ikke. Vi ved også, at de må være udstyret med sind på en eller anden måde ellers kunne de aldrig blive personaliserede
Tankeretterens sindsbegavelse er ligesom den Universelle Faders og den Evige Søns sindsbegavelse - den fra hvilken Samforenerens sind er nedarvet.
Den type af sind som en Retter antages at have må svare til sindsbegavelse hos talrige andre klaser af førpersonlige enheder, som formentlig også har oprindelse i den Første Kilde og Center. Selvom mange af disse klasser ikke er blevet åbenbaret på Urantia, åbenbarer de alle sindsmæssige kvaliteter. Det er også muligt for disse individualiseringer af den oprindelig Guddom, at blive forenet med talrige udviklende typer af ikke-dødelige væsener og selv med et begrænset antal ikke -evolutionære væsener, der har udviklet kapacitet til fusion med sådanne Guddomsfragmenter.
Når en Tankeretter fusioneres med et overlevende menneskes udviklende udødelige morontiasjæl, kan Retterens sind kun identificeres som eksisterende adskilt fra det skabte væsens sind indtil den opstigende dødelige under sit fremskridt opnår universets åndeniveau.
Efter at disse sjette-trins ånder under opstigningserfaringen har nået finalitniveauet synes de at forvandle nogle sindsfaktorer, som repræsenterer en forening af visse faser af de dødeliges sind og Retterens sind, og som tidligere fungerede som bindeled mellem de guddommelige og menneskelige faser af sådanne opstigende personligheder. Denne erfaringsmæssige sindskvalitet sandsynligvis "højeste-gøre" og efterfølgende forøger erfaringsmæssige begavelse af den evolutionære Guddom - det Højeste Væsen.

6. RETTERNE SOM RENE ÅNDER

Der hvor de skabte væsener i deres erfaring møder Tankeretterne, afslører disse tilstedeværelsen og vejledning af åndeindflydelse. Retteren er faktisk en ånd, ren ånd, men mere end ånd. Vi har aldrig været i stand til at klassificere Mysterieledsagerne på en tilfredsstillende måde; alt, hvad der med sikkerhed kan siges om dem er, at de virkelig er guddommelige.
Retteren er menneskets evighedsmulighed; mennesket er Retterens personlighedsmulighed. Jeres individuelle Rettere arbejder for at åndeliggøre dig i håb om, at udødeliggøre din tidsmæssige identitet. Retterne er gennemsyrede med den smukke og selvgivende kærlighed, som åndernes Fader besidder. De elsker jer virkelig og guddommeligt; de er åndehåbets fanger begrænset inden i menneskenes sind. De længes efter, at jeres dødelige sind når guddommelighedens virkeliggørelse, så deres ensomhed kan afsluttes, så de sammen med jer kan blive befriet fra begrænsningerne af materielle embeder og tidens klæder.
Jeres vej til Paradiset er åndeopnåelsens vej, og Retterens natur vil trofast udfolde åbenbaringen af den Universelle Faders åndelige natur. Efter opstigningen til Paradiset og under postfinalitstadierne af den evige karriere, kan Retten muligvis tage kontakt med sin tidligere menneskelige partner i andet end åndelig tjeneste; men opstigningen til Paradiset og finalit karrieren er et partnerskab mellem den Gud-bevidste dødeliges åndeliggørelse og den åndelige tjeneste af Gud-åbenbarende Retter.
Vi ved, at Tankeretterne er ånder, rene ånder, formentlig absolutte ånder. Men Rettere må også være noget mere end kun åndevirkelighed. Foruden den formodede sindsbegavelse, er der også faktorer af ren energi til stede. Hvis du vil huske, at Gud er kilden til ren energi og ren ånd, vil det ikke være så svært at fatte, at hans fragmenter er begge dele. Det er en kendsgerning, at Retterne færdes i rummet langs Paradisøens øjeblikkelige og universelle tyngdekraft kredsløb.
Det er faktisk gådefuldt, at Mysterieledsagerne på denne måde er forbundet med de materielle kredsløb i universernes univers. Det forbliver dog en kendsgerning, at de farer som et lyn over hele storuniverset langs det materielle-tyngdekraft kredsløb. Det er meget muligt, at de selv kan trænge gennem de ydre rum niveauer; de vil helt sikkert kunne følge Paradisets tyngdekraft tilstedeværelsen til disse regioner, og selvom min klasse af personligheder kan rejse langs Samforenerens sindskredsløb uden for storuniversets grænser, har vi aldrig været overbevist om at vi kunne påvise Retternes tilstedeværelse i de ukendte områder af det ydre rum.
Og alligevel, selvom Retterne udnytter det materielle-tyngdekraft kredsløb, er de ikke underordnet dem så som den materielle skabelse. Retterne er fragmenter af stamfaderen til tyngdekraften, de er ikke en konsekvens af tyngdekraften; de er blevet segmenteret på et univers niveau af eksistens, som hypotetisk går forud for tyngdekraftens fremtrædende.
Tankeretterne har ingen afslapning fra tidspunktet for deres overdragelse, indtil den dag, de er frie til at vende tilbage til Divinington, når deres dødelige protege er død en naturlig død. Og dem, hvis protege ikke passere gennem den naturlige dødens portal oplever ikke engang dette midlertidige pusterum. Tankeretterne kræver ingen tilførsel af energi; de er energi, energi af højeste og mest guddommelige orden.

7. RETTERNE OG PERSONLIGHEDEN

Tankeretterne er ikke personligheder, men de er reelle enheder; de er virkelig og perfekt individualiserede, selv om de aldrig, mens de er iboende i de dødelige, virkelig bliver personaliseret. Tankeretterne er ikke rigtige personligheder; de er sande realiteter, realiteter af den reneste slags som er kendt i universernes univers - de er den guddommelige tilstedeværelse. Selv om de ikke er personlige, er disse vidunderlige fragmenter af Faderen almindeligvis betegnet som væsener, og nogle gange, som åndelige enheder på baggrund af de åndelige faser af deres nuværende omsorg for de dødelige.
Hvis Tankeretterne ikke er personligheder med ret til vilje og evnen til at træffe valg, hvordan kan de da vælge de dødelige mennesker og frivillige tilbyde at bebo disse skabninger i de evolutionære verdner? Det er et spørgsmål som er let at stille, men som formentlig ingen væsen i universernes univers nogensinde har fundet det præcise svar på. Selv min klasse af personligheder, de Enlige Budbringere, forstår ikke fuldt ud evnen til at vilje, valg og kærlighed i enheder, der ikke er personlige.
Vi har ofte spekuleret på, at Tankeretterne må have fri vilje på alle førpersonlige niveauer af valg. De tilbyder sig frivilligt til at bebo mennesker, de lægger planer for menneskets evige karriere, de tilpasser sig, ændre og erstatte i overensstemmelse med omstændighederne, og disse aktiviteter betyder ægte vilje. De har kærlighed til de dødelige, de fungerer i universets kriser, de venter altid på at handle beslutsomt i overensstemmelse med menneskets valg, og alle disse reaktioner er yderst viljesbestemte. I alle situationer, der ikke beskæftiger sig med området for den menneskelige vilje, udviser de ubetinget en adfærd, som vidner om udøvelsen af beføjelser i enhver forstand svarende til vilje, maksimeret beslutning.
Hvorfor, hvis Tankeretterne besidder vilje, er de underordnet den dødelige vilje? Vi tror, det er fordi, at selvom Retterens vilje er absolut i natur, er den førpersonlig til sin manifestation. Menneskets vilje fungerer på personlighedens niveau af universets virkelighed, og i hele kosmos reagerer det upersonlige - det ikke-personlige, det underpersonlige samt førpersonlige - altid på eksisterende personligheds vilje og handlinger.
Gennem et univers af skabte væsener og upersonlige energier, ser vi aldrig åbenbaret vilje, fri vilje, valg og kærlighed manifesteret bortset fra personlighed. Med undtagelse af Rettere og lignende enheder, ser vi ikke disse personlighedsattributter fungerende i forbindelse med upersonlige realiteter. Det ville ikke være korrekt at udpege en Retter som subpersonlig, det ville heller ikke være passende at hentyde til en sådan enhed som overpersonlig, men det ville være helt passende at benævne et sådan væsen førpersonlig.
Til vores klasser af væsener er disse Gudsfragmenter kendt som de guddommelige gaver. Vi anerkender, at Rettere er guddommelige i deres oprindelse, og at de sandsynlige udgør et bevis og en demonstration af, at den Universelle Fader har forbeholdt sig muligheden for direkte og ubegrænset kommunikation med enhver og alle materielle skabninger gennem alle sine næsten uendelige antal verdener, og alt dette helt uafhængig fra hans tilstedeværelse i hans Paradissønners personligheder eller gennem sin indirekte omsorgsvirksomhed i den Uendelige Ånds personligheder.
Der er ingen skabte væsener, der ikke ville glæde sig til at være værter for Mysterieledsagerne, men ingen andre klasser af væsener end evolutionære viljeskabninger med finalit skæbne er beboet på denne måde.


[Fremført af en Enlig Budbringer i Orvonton.]


Publiceret 9 juli 2017

« prev top next »

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login